Caspar David Friedrich og Lilian Munk Rösing
Litteraturformidler Lea Fløe Christensen vil i samtale med litteraturkritiker og forfatter Lilian Munk Rösing, der er aktuel med sin bog om maleren Caspar David Friedrich, tage fat på Lilian Munk Rösings årelange fascination af denne, romantikkens store maler. Friedrich (1774-1840) blev født i Greifswald ved Rügen og studerede ved Kunstakademiet i København. Efter studiet flyttede Friedrich til Dresden, hvor han levede og virkede resten af sit liv. 2024 er 250-året for hans fødsel. Lilian Munk Rösings interesse handler om det sanselige og koloristiske i hans kunst, som hun har fået et dybt personligt forhold til.