DAGENS DIGTE SØNDAG – digtere læser egne digte
DAGENS DIGTE – digtere læser op er et samarbejde melllem Poesiens Hus, Lyrikergruppen og Dansk Forfatterforening, der hver dag på Bogforum byder på et poetisk åndehul – kom og træk vejret, nyd poetiske ords dans, og mød digtere fra Lyrikergruppen, der maler skønhed med ord.
SØNDAGENS STRÅLENDE DIGTERE – ml. kl. 14.00 – 15:00: læs biografier og digt uddrag nedenfor!
14: 00: Pia Deleuran / 14:15: Orhan Dogru /14:30: Hans Erik Rasmussen /14:45: Per-Olof Johansson
Kl. 14.00: Pia Deleuran
Født 1960. Uddannelser: cand. jur et art i filosofi, retorik og pædagogik. Pensioneret advokat (1990-2018).Virket som retsmægler og mediator. Modtaget Advokatsamfundets hæderspris og undervisningspris. Optaget i KRAKS Blå i 2011. Medlem af Forfatterforeningen fra 2000. Udgivelserne kan siges at falde i tre kategorier:1. Mediation – avanceret konfliktløsning og jura. 2. Familieret og lovkritik 3. Antologier om kvindeliv. Foto: Sisse Jarner
Digtbid
SANDHEDER
Der tales om sandhed. Der tales om fremtid.
Den sorte box hører vi om, at der bliver ledt efter. Den er orange.
Er der flere bokse og hvilken farve har de i givet fald og hvad indeholder de mon?
Kl. 14:15: Orhan Dogru
Den dansk-kurdisk/tyrkiske forfatter Orhan Dogru, kendt for sine oversættelser af store tyrkiske og kurdiske digtere, samt sine egne kulturhistoriske værker, debuterede i år som digter med værket En stikling af min kærlighed. I denne samling skildrer han sig selv som en stikling, der bryder op fra sit hjemland og slår rod i fremmed jord. Foto: Tina Lindop.
Digtbid
ERINDRINGENS DUG
Fra dit blik, der sønderriver kærligheden,
til ordene, der falder fra dine læber,
hele min verden vakler i denne korte,
svale nordlige sommernat.
Mine digte er et fletværk
mit sprog er vævet af trævlede tråde
mine øjne græder tårer og blod,
min forladte hjemby stiger op i øjnene
min sjæl er splittet i tusind stykker.
I de korte og mørke nordlige dage,
opløser jeg mit liv i erindringer.
kl. 14.30: Hans-Erik Rasmussen
Født 1945. Poet, forfatter, billedmager. Mag.scient. i Antropologi, Københavns Universitet. Speciale i Grønland og Arktis. Medlem af Lyrik-styrelsen, Dansk Forfatter Forening. Instagram: @herasmussen2006Omfattende dansk og international publicering inden for antropologi og samfundsvidenskab. Lyrikudgivelser – bla.:Den Porøse Poet og Snespurven, Forlaget Atuagkat 2016. Digtsamling klar til trykning: Stenens Duft. Digte om Tilsynekomsten, København 2024. Foto: Hans-Erik Rasmussen.
Digtbid
Så sætter de elskende sig
i træets skygge
Så lægger hun armen om hans hals…
(fra digtet “Jardin du Luxembourg”) Kl. 14:45: Per-Olof Johansson
Per-Olof-Johansson (f. 1942) har udgivet 11 digtsamlinger på eget forlag per-olof.dk, hvoraf 3 e-udgivelser. Desuden 2 fiktioner og 5 fagbøger. Siden 1996 udgiver og redaktør af digttidsskriftet på nettet Splints & Co, i redaktionen af flere lokalhistoriske bøger i Allerød. I redaktionen for ‘ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur’ 1984-1995. Http://læsmig.dk Foto: Martin Simonsen
Digtbid
DIGT
Lever i nutiden
Gør vi jo altid
Men samtid
Kalder jeg fortiden
Der kender jeg flere
Skønt i min samtid
Kendte de ikke
Mit sande jeg
Som jeg gør for tiden
(Noget sludder)
I baggrunden
En ambulance