Marie NørgaardMarie Nørgaard • C2-023Camilia Soltani ØstergaardCamilia Soltani Østergaard • C2-023Lisbeth ZornigLisbeth Zornig • C2-023MofiboMofibo • C2-023
Danmarks bedste historie: Forfatter Lisbeth Zornig og journalist Camilia Soltani Østergaard fortæller deres vilde historier
Camilia Soltani ØstergaardLisbeth ZornigMarie Nørgaard
Hjælp os med at finde Danmarks bedste historie - måske er det lige præcis din, vi leder efter?
Vi er på jagt efter fortællinger, der rører, overrasker, underholder eller brænder sig fast. Det vigtigste er blot, at historien er sand og helt din egen. Send din fortælling til os og deltag i konkurrencen.
Har du Danmarks bedste historie, vinder du en udgivelse, så din fortælling kan nå ud til tusindvis af lyttere og læsere på Mofibo.
I denne talk hører du forfatterne Lisbeth Zornig og Camilia Soltani Østergaard fortælle vilde historier fra deres liv - og som de har skrevet en bog om:
Bogen Zornig – vrede er mit mellemnavn er Lisbeth Zornigs vidnesbyrd om sin egen opvækst i et Underdanmark, som er skjult for de fleste. Det er en usentimental beretning om den tavse, snavsede, magre pige med vorter på hænderne og kronisk øjenbetændelse, som vokser op i et hjem med vold og misbrug. Om en barndom tilbragt på værtshuse, børnehjem og ungdomsinstitution. Vi følger, hvordan Lisbeth og hendes tre brødre langsomt nedbrydes i et hjem, hvor man kun får noget at spise, hvis man kan holde mund ved bordet og kan fiske maden op fra kogende vand – hvis der overhovedet er mad. Bogen er en uhyggelig og hjerteskærende skildring af, hvordan vi som samfund svigter dem, der har mest brug for hjælp. Men den viser også, hvordan enkeltpersoner gør en forskel for Lisbeth ved at række en hjælpende hånd, give hende opmærksomhed og nærhed samt – ikke mindst – en oplevelse af, at livet kan leves på andre måder.
Camilia Soltani Østergaard har lavet true crime-podcasten På arbejde med døden, hvor hun snakker med mennesker, der hver dag går på arbejde i skyggen af vold, trusler og døden. Disse personer ser ikke bare kriminaliteten udefra, som vi andre; de står midt i den og spiller en rolle. Camilia har interviewet en drabsefterforsker, en fængselsbetjent, en retsmediciner, en indsatsleder fra beredskabsstyrelsen og en sygeplejerske i retspsykiatrien. Men hun har, ligesom disse fem mennesker, sin egen personlige historie om møde ind på arbejde på trods af mørket.
Moderator på denne talk er Marie Nørgaard.
Stand