Feline KamberFeline Kamber • C3-022Helene FranchHelene Franch • C3-022Gutkind Forlag: Alpha og GutkindGutkind Forlag: Alpha og Gutkind • C3-022
Feline Kamber og Helene Franch
Feline KamberHelene FranchAnette Øster (moderator)
Feline Kamber debuterede i april med Foder til høns. En romanfolklore om forfald, kærlighed og besættelse.
Det er kendt på øen, at Inger skal forloves med Frode, Tækkemandens søn, men det er Ingers søster, Rakel, som Frode mødes med i hønsehuset om natten. I Inger og Rakels hus har spøgelsesbroren Joel ligget og hostet, siden han kom hjem fra havet i en kiste. Munken er en porcelænsfigur på størrelse med et dukkebarn, han står på kommoden, når han ikke halser efter Rakel. Han vågner tit om aftenen, porcelænet bløder op og bliver bevægeligt. Dæmonerne spøger ved marsken og inde i husene.
Feline Kamber har netop modtaget Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.
Helene Franch debuterede med Drude i maj. Romanen er en hjerteskærende skildring af angst og utrygge voksne fortalt i et særegent sprog, der er tro mod barnets magiske logik. Syvårige Drude skal overnatte i sine bedsteforældres hjem, fordi hendes mor skal i byen. Drude græder, tigger og tisser på gulvet for at undgå det, men til ingen nytte.
Helene Franch har også netop modtaget Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris.
De to forfattere taler med Anette Øster om de to debutromaner.
Stand
