Henrik WivelHenrik Wivel • C1-010 Tranescene 2GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 2
Henrik Wivel om VILHELM HAMMERSHØI. MALERI SOM POESI med Bente Scavenius
Henrik WivelBente Scavenius (moderator)
Oplev forfatter og dr.phil. Henrik Wivel i samtale med kunsthistoriker Bente Scavenius om sin aktuelle bog, Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi. Bogen handler om Vilhelm Hammershøi (1864-1916), der er verdensberømt for sine interiørbilleder i en vidunderlig skala af gråtoner fra Strandgade 30 på Christianshavn, hvor han og hans hustru, Ida, boede fra 1898 til 1909. Lejligheden fungerede som Hammershøis atelier, og Ida var et yndet motiv – ofte med ryggen til. Med afsæt i fortolkninger af Hammershøis billeder af mennesker, interiører, arkitektur og landskaber er Vilhelm Hammershøi. Maleri som poesi en fascinerende fortælling om en kunstner, der bruger lyset i skildringen af omgivelserne og forsøger at åbne dørene til en indre verden. I bogen bruger Henrik Wivel sin omfattende viden om Hammershøis værk og epoken, han levede i, til at trække perspektiver til samtidens kunstneriske tankeformer og deres aktuelle nærvær.
Signering efter samtalen på standen.
Foto: Kasper Servé, 2024
Stand