Kim KristiansenKim Kristiansen • F-014Wadskjær ForlagWadskjær Forlag • F-014
Hvad kan Søren Kierkegaard lære os om udfordringerne ved at leve i vores nutid?
Samtale med forfatteren til "Kaffe med Kierkegaard" samt bogsignering.
Hvad ville Søren Kierkegaard sige, hvis han satte sig over for dig på en café i dag?
Hvad ville han sige om vores stress og præstationspres? Om unge, der mistrives. Om sociale medier og jagten på at blive set. Om kærligheden, når den bliver vanskelig. Om de valg, vi udsætter, angsten for at vælge forkert og vores længsel efter et liv, der føles som vores eget.
I Kaffe med Kierkegaard inviterer læge og forfatter Kim Kristiansen den store danske filosof ud af 1800-tallets København og ind i vores egen tid. Over kaffe og kanelsnegle møder vi en Kierkegaard, der er langt mindre støvet, end sit ry: skarp, humoristisk, provokerende og undertiden irriterende præcis.
Med mange års erfaring som læge har Kim Kristiansen mødt mennesker, når livet gør ondt, når angsten tager over, når meningen forsvinder, og når de store spørgsmål ikke længere kan holdes på afstand. I mødet mellem disse erfaringer og Kierkegaards tanker opstår en samtale om det, vi alle på et tidspunkt bliver konfronteret med: Hvem er jeg? Hvordan bliver jeg mig selv? Hvad skylder jeg de andre? Hvad gør jeg med min skyld? Hvordan lever jeg med min tvivl? Og hvordan finder jeg håb, når livet ikke blev, som jeg havde forestillet mig?
Der bliver ingen nemme opskrifter og ingen ti punkter til det perfekte liv. Kierkegaard ville have hadet begge dele.
Til gengæld bliver der plads til eftertanke, genkendelse og måske et par spørgsmål, du tager med dig i dit liv.
For måske er problemet ikke altid, at vi mangler svar.
Måske har vi glemt at stille de vigtigste spørgsmål, som Kaffe med Kierkegaard samler op på.
Stand