Kæpheste-forhindringsbane
Legeakademiet er for første gang nogensinde at finde på Børnenes Bogforum. Vi er glade for, at vi kan byde jer velkommen på vores to vidt forskellige stande. Én stand til børn, der trænger til at brænde krudt af – og én stand til børn, der har brug for at sidde roligt og fordybe sig lidt med en hyggelig aktivitet.
På stand B6-001 finder du vores kæpheste-forhindringsbane. Her får dit barn udleveret en kæphest og skal derefter bevæge sig igennem vores kæpheste-forhindringsbane, hvor der skal rides i slalom, balanceres og meget mere.
Er gassen ved at være gået af ballonen? Eller skal batterierne lige lades op, inden I fortsætter rundt på messen, finder du på stand B3-010 vores legeområde, hvor du og dit barn kan bygge med Plus-Plus BIG, ae en giraf eller en slange, lave tegninger og slappe af med nogle rolige sanselege.