Inge KjærInge Kjær • F-014Mette KjærMette Kjær • F-014Wadskjær ForlagWadskjær Forlag • F-014
Kunne morgenfrue fordrive feber?
Teaser tekst: Fortidens kloge behandlede sygdom med haveplanter.
Lang beskrivelse:
Mød de to forfattere bag den nye bog Bulmeurt og brændenælder: De kloges råd om brugen af urter, buske og træer i folkemedicinen, der er udkommet i august 2026 på Wadskjær Forlag.
I mere end 800 år har de tidlige danske læger og de kloge mænd og koner givet råd mod alverdens dårligdomme.
De har forsøgt at kurere hovedpine med havregryn. Feber med morgenfrue. Tarmvrid med brændenælder. Pest med salvie. Har det virket? De fleste råd har formentlig haft ingen eller en ganske lille effekt. Nogle har formentlig gjort ondt værre, mens enkelte har virket efter hensigten.
Langt de fleste af de gamle råd er baseret på planter – både de mere kendte lægeurter og mange, som vi i dag primært kender som haveplanter eller ukrudt.
Enkelte af planterne i bogen spiller fortsat en rolle i den moderne medicin.
Bulmeurt og brændenælder bygger på en række svært tilgængelige kilder fra 1200-tallet og frem til begyndelsen af 1900-tallet. Mange af kilderne har først skullet afkodes og oversættes til et forståeligt dansk, og langt de fleste rummer en tabt viden. Et stykke glemt danmarkshistorie.
Inge Kjær Kristensen er arkæolog og kulturhistoriker. Hun har i mere end 30 år indsamlet viden og holdt foredrag om folkemedicinens historie i Danmark. Mette Kjær er journalist og har i flere år arbejdet med sundhed i naturen. De to er desuden mor og datter.
Kuriøst og alternativt som det kan virke, er bogen kulturhistorie og absolut ikke en opfordring til selv at kaste sig ud i eksperimenter med malurt i bægeret, kålblade på gigtplagede fødder eller bulmeurt mod ”orm i tænderne”.
Kom forbi og hør nærmere om de kloge, datidens sygdomsopfattelse og de mange mere eller mindre kuriøse råd.
Stand