Marie Louise ToksvigMarie Louise Toksvig • C2-023Jacob Katz HansenJacob Katz Hansen • C2-023Mette Vibe UtzonMette Vibe Utzon • C2-023MofiboMofibo • C2-023
Mennesket før og efter lædervesten: Mette Vibe Utzon interviewer Marie Louise Toksvig og Jacob Katz Hansen om vejen ind i og ud af rockermiljøet
Jacob Katz HansenMarie Louise ToksvigMette Vibe Utzon
Med udgangspunkt i to virkelighedsnære fortællinger om to forskellige mennesker og deres vej ind i rockermiljøet prøver denne talk at besvare det grundlæggende spørgsmål: Hvem er mennesket, når lædervesten tages af?
I Guldfuglen - det næste liv fortsætter Marie Louise Toksvig historien om Martin Fryd Petersen - den tidligere autolakerer fra Roskilde, der fandt sit fællesskab i Hells Angels-støttegruppen AK81, men til sidst vendte ryggen til miljøet og vidnede mod Hells Angels. Prisen blev et liv i PET's vidnebeskyttelsesprogram, hvor fortiden er slettet, identiteten er ny, og hverdagen svinger mellem håb, ensomhed og paranoia. Bogen er en sjælden indsigt i, hvad det egentlig kræver at forlade rockermiljøet - også efter man fysisk er ude. I Rockeren fra 0.B fortæller forfatter Jacob Katz Hansen om sin egen barndomsven, Thomas, der som voksen bliver kendt som den frygtede rocker Tito, der endte sine dage likvideret af sin egen "bror" i miljøet. Gennem minder fra Vestegnens boligbyggerier i 90'erne forsøger Jacob at forstå, hvordan drengen fra 0.B blev til den mand, han ikke længere kunne genkende, og hvad der egentlig former en voldsmand. Sammen tegner de to bøger et nuanceret billede af rockermiljøet, der hverken glorificerer eller fordømmer, men i stedet spørger til identitet, tillid og venskabets grænser: Hvem kan man stole på, når broderskabet bygger på loyalitet for enhver pris? Og er det overhovedet muligt at slippe helt fri af miljøet - i live? Samtalen ledes af journalist, tv- og radiovært Mette Vibe Utzon.Stand