Lisa HolmfjordLisa Holmfjord • C1-010 Tranescene 1Mette LisbyMette Lisby • C1-010 Tranescene 1GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 1
Mette Lisby om HUSKER DU? og Lisa Holmfjord om KUNSTEN AT DRÆBE med Lida Wengel
Lisa HolmfjordMette LisbyLida Wengel (moderator)
Oplev forfatterne Mette Lisby, som er aktuel med Husker du? og Lisa Holmfjord, som er aktuel med Kunsten at dræbe i samtale med litteraturformidler og programplanlægger på Krimimessen Lida Wengel. Lisbys bog er en hårrejsende krimi om det, der er allermest dyrebart. Hele landet går i chok en sommeraften, da den seksårige Villads forsvinder sporløst fra sin fredelige have i Gilleleje. Det værst tænkelige mareridt har ramt familien: Hvor er deres barn? Hvem har taget ham? Astrid og hendes kusine Ivalo kender nabofamilien fra den SFO, hvor Ivalo er vikar, og Astid kommer jævnligt hos familien, for hun har deres næsten tavse dreng August i musikterapi. En dag fortæller August om sin usynlige ven, som også var venner med Villads, inden han forsvandt. Astrid bliver dybt optaget af den særlige drengs fantasi og psyke, selvom om hun har pause fra sit psykologistudie og arbejder i sin mand Toms ejendomsmæglerfirma. Hendes første store opgave bliver at sælge et dødsbo, og en dag falder Astrid i snak med en særligt interesseret køber. Da hun viser ham gamle billeder fra huset, begynder han at mindes sin barndom, hvor han havde sin gang i huset sammen med sin ven Charlie, der pludselig forsvandt fra jordens overflade – præcis som Villads. Så forsvinder endnu en dreng …. Holmfjords bog er en psykologisk thriller om mord, magt og kærlighed. Kunsten at dræbe er fjerde bind i Lisa Holmfjords anmelderroste Tårnby-serie om Velfærdsdanmarks vrangside. Flere kvinder findes dræbt i en kalkgrav på Saltholm. Snart viser det sig, at gerningsmanden bevidst har udset sig ofre, der ikke vil blive savnet. Kun én af de døde kvinder er kendt af Politiet. En 20 år gammel, uopklaret drabssag. David Brandt fra Station Amager og hans kollega Linda Lundgård fra Politigården sætter i et ikke ukompliceret samarbejde alt ind på at finde morderen, men nogen i Politiledelsens øverste lag spænder ben for efterforskningen. I mellemtiden får Layla Tsurgan - ekskollega til David og Linda og nu på vej mod en karriere hos Forsvarets Efterretningstjeneste - nys om de bestialske fund og kæder dem sammen med en nær barndomsveninde, der forsvandt i 2007 fra den døgninstitution de boede på. Det får hende til at opsøge Linda. Linda er i første omgang ikke lydhør. Indtil det går op for hende, at de døde kvinder i kalkgraven ikke er morderens eneste ofre.
Signering efter samtalen på standen.
Mette Lisby foto: Sara Galbiati, 2024
Lisa Holmfjord foto: Sara Galbiati, 2023
Stand

