Mød forfatteren Gunvor Maria Juul – Bogsignering
Mød forfatteren Gunvor Maria Juul på Bogforum – og få din bog signeret!
Tag plads ved bordet sammen med H.C. Andersen og oplev den verdensberømte digter fra en helt ny vinkel – gennem maden.
I Middag med H.C. Andersen inviterer madhistoriker Gunvor Maria Juul på en fortryllende rejse gennem tidens smagsoplevelser, selskaber og kulinariske traditioner. Med afsæt i Andersens dagbøger og breve får læseren et intimt indblik i hans spisevaner – fra yndlingsretter og gastronomiske eventyr i udlandet til de mere excentriske oplevelser, han hellere stod over.
Bogen væver personlige citater ind i 1800-tallets historiske og sociale ramme og tegner et levende billede af datidens madkultur. Flere af retterne suppleres med originale opskrifter fra samtidens kogebøger, så stemningen kan genskabes hjemme i køkkenet.
Middag med H.C. Andersen er en lækker kombination af litteraturhistorie, madhistorie og kulturarv – en bog for både Andersen-elskere, madentusiaster og alle, der ønsker at opleve et stykke dansk historie med nye sanser.
Kom forbi standen, få en snak med forfatteren og få din bog signeret.
Scenedeltager
Standplads
C2-006




og vælg