Mørkeland interviewer journalist og tidligere politiefterforsker Sebastian Richelsen om berygtet dansk zoo
Journalist og tidligere politiefterforsker, Sebastian Richelsen, undersøger i sin nye lyddokumentar historien bag Næstved Zoo, som ikke ubegrundet trækker paralleller til den populære Netflix-dokumentar ‘Tiger King.
Mange danskere spærrer øjnene op, da Netflix-dokumentaren ‘Tiger King’ får premiere i marts 2020: Eksotiske dyr, narkotika, skydevåben og lejemord i en absurd blanding af kaos og kulørte karakterer. Men i Danmark findes der faktisk en historie, der kan måle sig med – og måske endda overgå – Joe Exotic og hans tigerimperium.
Det er historien om Næstved Zoo. En privat zoologisk have, hvor virkeligheden overgår fantasien: krybdyr og tigerangreb, drab og selvmord, skunklaboratorier og en verden af vold, trusler og ekstreme personligheder. Alt sammen midt i fredelige og trygge Danmark.
Over to sæsoner tager journalist og tidligere politiefterforsker Sebastian Richelsen dig med helt ind bag hegnet – ind i et miljø, hvor magt, dyr og mennesker kolliderer på de mest dramatiske måder.
I sæson 1 møder vi Peter Bo Rasmussen; karismatisk, rockerlignende og manden bag åbningen af Næstved Zoo i 2007. Fra dag ét går alt galt: En dyrepasser bliver bidt ihjel af tigerne. Økonomien styrter sammen, og i desperation begynder Peter Bo at lede efter nye måder at tjene penge på. Som selvudnævnt parterapeut rådgiver han bl.a. kvinder til at ”vise deres patter noget mere”. Historien kulminerer på tragisk vis, da Peter Bo skyder sin ekskæreste og derefter begår selvmord. Men historien slutter langt fra der.
Sebastian Richelsen interviewes af Mørkeland-værterne Camilla Bjerregaard Aurvig og Kristine Sofie Bugbee.
Scenedeltagere
Moderator/interviewer
Mørkeland
Standplads
C2-038



og vælg