Maja LucasMaja Lucas • C1-010 Tranescene 1Lasse RaagaardLasse Raagaard • C1-010 Tranescene 1GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 1
Morgenmad & Morgenpoesi med Lasse Raagaard om SLIP og Maja Lucas om TENNISDIGTE med Kamilla Löfström
Lasse RaagaardMaja LucasKamilla Löfström (moderator)
Oplev forfatterne Lasse Raagaard, som er aktuel med Slip og Maja Lucas, som er aktuel med Tennisdigte i samtale med skribent og litteraturanmelder Kamilla Löfström. Raagaards bog handler om Lu, der flyder ind og ud af sin bevidsthed. Han mærker sin kæreste Leas nærhed, er i deres lejlighed, deres seng, holder om hendes ansigt til technokoncerten, hvor de flyder sammen i fællesskabet og euforien. Han vandrer i mystiske landskaber, ser solen glimte i vandet ved Christianshavn, og noget slipper. Han ligger i sengen på Center for Hjerneskade og er ved at dø. Lucas' bog er digte om sport og lyst. Om gule bolde, knæskader og grus. Om tennismakkere og tenniskampe og om at smashe, serve, slice og skrue. Om at forvandle sig til et rovdyr på banen og slippe sorgen og vreden fri, som hverdagen spærrer inde. Om at elske sin tennismakkers krop, men også have lyst til at smadre ham eller hende. Om naturen, kroppen bærer i sig, og den natur, tenniskroppen mærker, når den er åben for verden. Om at være kvinde på en mandlig arena – og om det ekstatiske ved at indtage den arena med et hårdt og præcist ketsjerslag.
Vi serverer kaffe og croissanter til de morgenfriske, så længe lager haves.
Signering efter samtalen på standen.
Lasse Raagaard foto: Sara Galbiati, 2025
Maja Lucas: Sara Galbiati, 2023Stand

