Signe GjessingSigne Gjessing • C1-010 Tranescene 1Thomas BobergThomas Boberg • C1-010 Tranescene 1GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 1
Morgenmad & Morgenpoesi med Thomas Boberg om ABENS MASKE og Signe Gjessing om BRYLLUPSNAT med Kamilla Löfström
Signe GjessingThomas BobergKamilla Löfström (moderator)
Oplev forfatterne Thomas Boberg, som er aktuel med Abens maske og Signe Gjessing, som er aktuel med Bryllupsnat i samtale med skribent og litteraturanmelder Kamilla Löfström. Bobergs bog leder læseren gennem passager, byer og landskaber, hvor han udfolder en stærkt musikalsk og sansende vildfarelse med glimt fra cykelstien, fra krige ude i verden og inde i jeget selv, og fra kærlighedsmøder. Universet er åbent, og grænserne mellem det faktiske og det imaginære opløses, når husskaden flakser gennem en åben port som et urovækkende varsel. Digtene i Abens maske giver plads til det marginale og oversete og stiller både spørgsmål til og udforsker poesiens evne til at favne den spænding og kompleksitet, der er indlejret i verden. Gjessings bog er en digtsamling, hvor hun udlåner den plads, hendes kosmiske du plejer at indtage, til en gammel flamme, der som Dantes Beatrice leder jeget ind i en dybere relation til himmelrummet - på vej mod bryllupsnatten. Bryllupsnat er Signe Gjessings triumferende bevis for den guddommelige kærligheds erotiske intensitet.
Vi serverer kaffe og croissanter til de morgenfriske, så længe lager haves.
Signering efter samtalen på standen.
Thomas Boberg foto: Lars Gundersen, 2019
Signe Gjessing foto: Sara Galbiati, 2022Stand

