Musikquiz med Phillip Faber og bobler på Alphas stand
Bobler til de første 100 gæster.
Den 25. september udkom Phillip Fabers nye bog KLASSISK FOR BEGYNDERE.
Den ultimative guide til nybegynderen, der ønsker at komme i gang med at lytte til klassisk musik, men farer vild i junglen af indspilninger og koncerter, og til den garvede lytter, der kan få værkerne genopfrisket og udvidet repertoiret. Phillip Faber fortæller veloplagt om nogle af de mest ikoniske komponister, som Bach, Mozart og Beethoven, og præsenterer flere af deres berømte værker. Samtidig belyser han mindre kendte navne og musikstykker fra musikhistoriens afkroge. Ved at sammenligne og trække tråde til verdensberømte værker inden for andre kunstformer som malerkunst, litteratur, design og filmmusik skaber Faber en anderledes indgang til klassisk musik og får læseren til at se på den med nye øjne.
Phillip Faber (f. 1984) er dirigent og komponist, uddannet fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium og Kungliga Musikhögskolan i Stockholm. Mangeårig dirigent for DR Pigekoret og ikke mindst kendt for sine programmer med morgensang og fællessang på DR1 samt for Den klassiske musikquiz på DR2. Han har desuden skrevet bestselleren Den danske sang (2020) og dirigerer i dag symfoniorkestrene herhjemme og i udlandet samt komponerer musik til bl.a. Det Kongelige Teater.
Scenedeltager
Standplads
C2-046



og vælg