Når censuren banker på nedefra

I et frit samfund skal et undervisningsrum være et ’safe space’ – ikke et skjold mod forkerte holdninger eller ubehagelig kunst, men et sikkert sted for både undervisere og elever til at kunne udforske og konfrontere det hæslige, det smukke og alt det midtimellem, uden at nogen skal frygte for trusler eller for at blive udgrænset fra fællesskabet.

Når vi ser på, hvem der i dag vil give undervisere og dem, de ikke bryder sig om, mundkurv på, er det interessant, at det overvejende ikke er repræsentanter for statsmagten, det drejer sig om, men personer fra civilsamfundet. Tidligere kom den enkelte i uføre, hvis han eller hun kritiserede kongen eller kirken. Nu kommer kravene i stigende grad nedefra: fra elever og forældre, fra studerende og civilsamfundsorganisationer, ja, sågar fra undervisere selv. Og dem er vi nødt til at sige fra overfor – hvor svært og akavet det end kan være.