Oplæsning Péter Nádas’ ‘Bibelen’

Péter Nádas debutroman ‘Bibelen’ fra 1967 udkom for første gang på dansk i 2023. Kom og hør oversætter Morten Østergaard Rasmussen læse op af den lille roman, der indvarslede begyndelsen på et af Europas mest markante forfatterskaber.

Om romanen og forfatteren

I begyndelsen af 1950’erne flytter drengen Gyuri og hans familie ind i en villa i Budabjergene. Ungarn er underlagt et hårdt, stalinistisk diktatur, hvor Gyuris forældre nyder fordelene af at være loyale partisoldater i den nye kommunistiske stat. De paradisiske forhold i og omkring villaen kan dog ikke holde den angst nede, der konstant forfølger Gyuri, og han begynder langsomt at opføre sig sadistisk og nedgørende overfor sine omgivelser. I Bibelen bliver den politiske virkelighed i Ungarns 50’ere med sproglig præcision gjort til et psykologisk kammerspil, hvor fortrængt begær, mødet imellem skyld og uskyld og forskellige samfundslag slår gnister.

Péter Nádas f. 1942, arbejdede oprindeligt som fotojournalist, men debuterede som forfatter med Bibelen i 1967. Hans tilgang til de psykologiske aspekter af det kommunistiske styre i 50’ernes og 60’ernes Ungarn endte med et publiceringsforbud fra 1969 frem til 1977, hvor romanen ‘Slutningen på en familieroman’ udkom. Siden fulgte tobindsværket ‘Memoirernes bog’ fra 1986, der for alvor gjorde ham til en af den europæiske litteraturs største forfattere. Senest har man på dansk kunne læse storværket ‘Parallelle historier’ fra 2005, hvor Nádas fortsætter med at flette den europæiske historie sammen med menneskeskæbner i Ungarn og Centraleuropa. Nádas’ stil er kendetegnet ved en ordrig prosa, der bevæger sig i én strøm ud og ind af hovedet og kroppen på hans karakterer, med særligt fokus på den sanselige spænding, der opstår mellem mennesker. Med ‘Bibelen’ i dansk oversættelse er det nu muligt at følge kimen til de temaer fra Nádas’ senere store romaner, der har været med til at cementere hans status som en af Ungarns største forfattere i nyere tid.

Tidspunkter

Se dit -program her

Søndag kl. 13.00-13.30
overskrift

Standplads

f041C3-034

overskrift

Genre

Skønlitteratur

overskrift

Type

Andet

overskrift

Andre aktiviteter med

Avanceret søgning
Log på
Opret bruger

Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder. Du kan også nemt dele favoritter og program på sociale medier, i en email eller med et link.

Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program

Har du glemt din adgangskode, kan du sætte den her igen

Udfyld formularen herunder for at oprette din bruger.

OBS! Fornavn og efternavn må ikke være det samme! Så kan din bruger ikke oprettes. De bliver ikke vist på din UdstillerSide eller andre steder. Vi bruger kun dit fornavn og efternavn til at sikre mod spam-robotter.

Program

Udstillere

Forfattere og scenedeltagere

Dit besøg

Sådan bruger du programmet

Mad, drikke og faciliteter

Bliv inspireret

Dine favoritter

Dit program

Hav Bogforum lige ved hånden

Installer
×