Peter MeedomPeter Meedom • C1-010 Tranescene 2Michael TeschlMichael Teschl • C1-010 Tranescene 2GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 2
Peter Meedom om MØRKE PENGE og Michael Teschl om WHISTLEBLOWEREN FRA SAXO BANK med Kenneth Praefke
Oplev forfatterne Peter Meedom, som er aktuel med Mørke penge, og Michael Teschl, som er aktuel med Whistlebloweren fra Saxo bank, i samtale med forfatter og journalist Kenneth Praefke. Meedoms bog handler om, hvad USA’s tech-oligarker som Elon Musk og Jeff Bezos har tilfælles med autokrater som Vladimir Putin og Ukraines tidligere præsident Viktor Janukovitj? Svaret er offshore – en global skyggeøkonomi, der giver verdens rigeste og mest magtfulde mulighed for at skjule formuer, undgå skat og øge deres magt. Fra USA til Rusland, fra Ukraine til Liechtenstein og fra Danmark til Panama blotlægger Mørke penge en økonomi, der normalt forbliver skjult. Bogen viser, hvordan denne skyggeøkonomi undergraver demokratier, beskytter de rigestes formuer og giver kriminelle og korrupte et sikkert tilflugtssted, mens resten af samfundet betaler prisen. Offshore-systemet findes kun, fordi lande giver det politisk beskyttelse. Mørke penge viser, hvordan systemet kan afvikles – og hvorfor vi ikke har råd til at lade være. Teschls bog giver et unikt indblik i, hvad Saxo Banks forretning er bygget på. Bogen er skrevet af journalist og dokumentarist Michael Teschl, som har fået adgang til lækket data og kilder omkring bankens top. Bogen giver indblik i, hvor nogle af bankens vigtigste kunder hører hjemme, og dokumenterer, hvordan milliarder af kroner fra kunder, hvis identitet banken ikke kender, er strømmet ind i den danske investeringsbank via partnere i skattelylande, tidligere sovjetrepublikker og lande uden for EU, som myndighederne betegner som højrisikolande, når det gælder hvidvask af penge og finansiering af terror. Bogen er også historien om et makkerskab og en erhvervssucces, som endte i en kamp om magt og ære i toppen af en af Danmarks største og mest indflydelsesrige finansvirksomheder.
Signering efter samtalen på standen.
Peter Meedom foto: Sara Galbiati, 2025
Michael Teschl foto: Privatfoto
Stand

