Peter Wessel HansenPeter Wessel Hansen • C1-010 Tranescene 2Ulrik LangenUlrik Langen • C1-010 Tranescene 2GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 2
Peter Wessel Hansen og Ulrik Langen om BYEN KLAGER med Dorthe Chakravarty
Peter Wessel HansenUlrik LangenDorthe Chakravarty (moderator)
Oplev forfattere og historikere Peter Wessel Hansen og Ulrik Langen i samtale med historiker Dorthe Chakravarty om deres aktuelle bog, Byen Klager - Konflikt og retfærdighed i 1700-tallet. Bogen handler om hverdagsliv, konflikt og retfærdighedsopfattelser i 1700-tallet. Fulde håndværkere, rådne afløb, voldelige ægtefolk, sure naboer, trusler på gaden, urimelige straffe og iskolde boliger. Der var nok at klage over i 1700-tallet. Og klaget blev der. Københavns befolkning klagede til bystyret over alt mellem himmel og jord: pengesager, arbejdsforhold, familieproblemer, ærekrænkelser og vold. At klage var at forsvare sig og sige fra, at søge indflydelse og kontrol over eget liv – og at søge hjælp til at rede trådene ud i hverdagens gnidninger. Det handlede om retfærdighed og retten til at blive hørt i et samfund med strenge hierarkier og stor social ulighed. Titusinder af klager landede hos bystyret, der skulle prøve at forlige de stridende parter og opretholde den sociale orden i byen. I dag de bevaret i protokoller og som håndskrevne klagebreve, og forfatterne bruger det helt enestående kildemateriale til at skildre mennesker og by i 1700-tallet og tegne et detaljeret billede af borgernes bekymringer og konflikter.
Signering efter samtalen på standen.
Ulrik Langen foto: Robin Skjoldborg, 2020
Stand

