Portvin & kvindeliv
I Frit Fald er en modig og personlig bog om kærlighed, kolbøtter og kvindeliv – og livet på den anden side af den skilsmisse og de livsbegivenheder Jannie Nørregaard Rasmussen ikke havde set komme.
I frit fald – som sådan en slags ninja er en umådelig ærlig, modig og personlig bog af Jannie Nørregaard Rasmussen. En bog om kærlighed, kolbøtter og kvindeliv og alt det, der sagtens kan gøre et glas portvin til hendes syndsforladelse.
Bogen er et grafisk og illustrativt værk, som mikser lyrik, tankemylder og refleksioner om det moderne kvindeliv i 2020’ernes Danmark. Den henvender sig især til kvinder, der elsker at sparke røv, men som også selv ved præcis, hvor nas det gør at få et ninjaspark bag i.
Bogen er fyldt med poesi, tanker, drømme og kærlighed skildret med humor og politisk ukorrekthed. Jannie Nørregaard Rasmussen skildrer modigt og personlig livet som ninja på den anden side af den skilsmisse og de livsbegivenheder, hun ikke selv havde set komme. Hun forsøger tænksomt, kærligt og ærligt at gøre op med både perfekthedskulturen, bo-bedre-drømmene, vores høje forventninger til det gode liv, parforholdet, forældreskabet, samfundets normer og mange dogmer og livet som ene-stående.
Teksterne spejler livets banaliteter, højder og dybder og vækker dyb genklang i de fleste. Forfatteren har en evne til både at være sjov, ligetil og dybtfølt samtidig med, at hun skriver om en indre smerte og en undren.
Læs mere om forfatteren på Ninjannie.dk.