Rosalinde MynsterRosalinde Mynster • C1-010 Tranescene 1Runa Lily LuthRuna Lily Luth • C1-010 Tranescene 1GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 1
Rosalinde Mynster om SKØNHEDEN og Runa Lily Luth om DRØMMEPENGE med Niels Fez Pedersen
Rosalinde MynsterRuna Lily LuthNiels Fez Pedersen (moderator)
Oplev forfatterne Rosalinde Mynster, som er aktuel med Skønheden og Runa Lily Luth, som er aktuel med Drømmepenge i samtale med journalist og radiovært Niels Fez Pedersen. Mynsters bog er en dark og dybt relevant fortælling om et internaliseret skønhedsregime, hvor alle grænser mellem skønhed, sygelighed og kærlighed er i skred. Groomet med hårlak og det perfekte smil bliver Nat sendt til børne-skønhedskonkurrencer af sin mor. Deres klaustrofobiske symbiose krakelerer, da Nat kommer i puberteten og bliver venner med Betty, som ikke giver en fuck. Den voksne Nat gør alt for ikke at ligne sin mor. Hun længes efter at skære lunser af sig selv og efter samhørighed med alt andet end moren: med glimmersko, sportsvogne og fremmede businessmænd. Hun finder et kvindeligt fællesskab i den skønhedsklinik, hvor hendes desperate drøm går i opfyldelse. Og efter operationerne kommer den ultimative transformation. Luths bog er en flabet, ensom og hårdtslående roman om et lækkert mareridt og om at ville videre, om på den anden side – hvor end det er – dér hvor man kan mærke noget. Det sejler for den kvindelige fortæller i Runa Lily Luths roman. Hun har ikke noget arbejde og ingen familie, i hvert fald ikke en, hun kan huske. Hun spiser sjældent og drikker meget, er mest hjemme i sin lejlighed, men aldrig hjemme i sit eget hoved – indtil hun beslutter sig for at lave en intervention. Hun vil starte en business! Hun laver en profil på en camside, tænder for sit webcam, og mens camsidens egen valuta af drømmepenge tikker ind i hjørnet af skærmen, vokser hun sig nuttet og mægtig for kundernes øjne.
Signering efter samtalen på standen.
Rosalinde Mynster foto: Jasper Spanning, 2025
Runa Lily Luth foto: Albert Sanvig Madsen, 2025Stand

