Samtale med modtageren af Den Faglitterære Pris
Henrik Poulsen taler med årets modtager af Den Faglitterære Pris, der gives til en forfatter, der formår at formidle kompliceret stof på en vedkommende måde til et alment læsepublikum. Navnet på prismodtageren offentliggøres fra Bellascenen fredag den 1. november kl. 15.00. Prisen, der er på 75.000 kr, uddeles af Den faglitterære gruppe i Dansk Forfatterforening og er finansieret af midler i Statens Kunstfond.