Karoline StjernfeltKaroline Stjernfelt • C3-102COBOLT💬COBOLT💬 • C3-102
Signering: Karoline Stjernfelt ✍🏻
Karoline Stjernfelt er uddannet fra Serieskolan i Malmö, og i 2015 debuterede hun med I morgen bliver bedre 1. Anmelderne var vilde med den, og successen fortsatte med bind to, "Dronningen", og senest bind 3, "Lægen". Stjernfelt har modtaget flere priser for sine tegneserier, og hun er blevet udråbt som en af de helt store tegneserietegnere herhjemme.
I morgen bliver bedre 1: Kongen
I oktober 1766 bliver den kun syttenårige Christian 7. viet til sin engelske kusine, prinsesse Caroline Mathilde. En purung konge med et skrøbeligt sind – og hans importerede barnebrud. Hver for sig lever de en skyggetilværelse på Christiansborg: han som forvirret kransekagefigur i et såkaldt enevælde, hun som kongelig fødemaskine. Samtidig kæmper stadsfysikus Johann Friedrich Struensee i Altona en stille kamp for det anstændige liv, for sig selv og for samfundets svageste. Alle tre drømmer de om, at i morgen bliver bedre.
I morgen bliver bedre 2: Dronningen
Dronning Caroline Mathilde sygner mere og mere hen efter at have opfyldt sin pligt som kongelig fødemaskine. Kong Christian 7. kæmper fortsat med sit skrøbelige sind og gør livet svært for alle omkring sig. Ikke mindst sine ministre. Derfor får Johann Friedrich Struensee til opgave at få styr på den uregerlige konge, men livlægen bringer mere med til det lille kongerige end bare sin viden om medicin. Måske bliver i morgen virkelig bedre?
I morgen bliver bedre 3: Lægen
Kampen om ideologi, magt og kærlighed fortsætter i sidste bind af Karoline Stjernfelts historiske tegneserietrilogi.
Johann F. Struensee har taget plads ved kongens side: som livlæge, brevmester og dronningens elsker. Hos Dronning Caroline Matilde vokser håbet, mens kampen for frihed og indflydelse fortsætter. Tilbage står Christian 7., overladt til hoffet og med et stormfuldt sind. Kan i morgen blive bedre?Stand