Åse-Marie Nesse

Åse-Marie Nesse “Samlede digte” 1970-2001.

Bogen er oversat af Karen Selma Mariendal og indeholder 12 digtsamlinger. Forordet er skrevet af Karen Selma Mariendal og professor emeritus John Ole Askedal fra Universitetet i Oslo har skrevet et efterord. Bogen er illustreret af Gunnel Marie H. Kvisgaard

Åse-Marie Nesse (1934–2001) var en af det 20. århundredes mest betydningsfulde og folkekære norske lyrikere. Hendes livsværk omfatter over 60 bogtitler, hvoraf hendes eget forfatterskab inkluderer 23 digtudgivelser. Fra hendes debut, Av hav er du komen (Af hav er du kommet, 1970), til Den tredje porten (Den tredje port, 2000), udgav hun 12 digtsamlinger samt børnebøger, skuespil og artikelsamlinger.

I Åse-Marie Nesses poesi finder vi en kombination af formsikkerhed, poetisk sprog, klassisk dannelse og viden om mytologi, sagn, eventyr og andre kulturer og religioner, især latinamerikanske, samt et feministisk syn på tilværelsen. Hun skrev om græsk mytologi, det magiske Mexico, tidligere digtere, havet, kærligheden, døden, venskab, smerte, politiske digte til den fængslede sovjetiske lyriker Ratusjinskaja, vandringen på jorden, hendes elskede forældre, kræftsygdom og det metafysiske, for blot at nævne noget. Hun ønskede at digte læseren ud af konventioner og ind til det dybest menneskelige. Der er en grundlæggende optimisme i hendes digte. Hun sagde om sin egen digtning, at hun skrev for, at mennesker kan gå oprejst gennem livet.

Åse-Marie Nesse anses som en af Norges fremmeste oversættere i det 20. århundrede. Hun oversatte omkring 40 værker til norsk. Hendes hovedværk, gendigtningerne af Goethes Faust I og II (Samlaget 1993 og 1999), er uden tvivl en af de store bedrifter i norsk oversættelseslitteratur og udgør i sig selv et livsværk. For sine bidrag til norsk litteratur og international forståelse modtog Åse-Marie Nesse en række priser og blev hædret med den tyske orden Bundesverdienstkreuz og den kongelige norske St. Olavs Orden.

Genre

Kunst og kultur

overskrift

Aktiviteter med Åse-Marie Nesse

Avanceret søgning

Kig ind med Åse-Marie Nesse

Avanceret søgning
Log på
Opret bruger

Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder. Du kan også nemt dele favoritter og program på sociale medier, i en email eller med et link.

Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program

Har du glemt din adgangskode, kan du sætte den her igen

Udfyld formularen herunder for at oprette din bruger.

OBS! Fornavn og efternavn må ikke være det samme! Så kan din bruger ikke oprettes. De bliver ikke vist på din UdstillerSide eller andre steder. Vi bruger kun dit fornavn og efternavn til at sikre mod spam-robotter.