Anja Nalholm Nielsen
Anja Nalholm Nielsen er forfatter til fantasyromanen Ravheksen – Mørkets mærke og arbejder til daglig som bibliotekar på Åby Bibliotek. Lige nu skriver hun på Ravheksen 2 samt en billedbog med titlen ”Nogle børn vokser i hjertet.” Hendes kærlighed ti
Anja Nalholm Nielsen er forfatter til fantasyromanen Ravheksen – Mørkets mærke og arbejder til daglig som bibliotekar på Åby Bibliotek. Lige nu skriver hun på Ravheksen 2 samt en billedbog med titlen ”Nogle børn vokser i hjertet.”
Hendes kærlighed til historier begyndte allerede i folkeskolen, da en dansklærer læste en af hendes fortællinger højt for yngre elever. Siden har glæden ved at skrive, fortælle historier og skabe fantasifulde universer fulgt hende.
Anja har studeret litteraturvidenskab og har blandt andet deltaget i flere skriveforløb på Testrup Højskole. Som bibliotekar har hun samtidig en særlig passion for at give børn og unge lyst til at læse og opdage de verdener, der åbner sig, når man lader fantasien få frit spil.
Inspirationen til Ravheksen – Mørkets mærke finder hun blandt andet i Vesterhavets rå og fascinerende natur. Mange timer på stranden med blikket rettet mod sandet i jagten på rav blev begyndelsen på idéen til et univers, hvor rav, magi og mystik flettes sammen.
På Bogforum kan du møde Anja, høre mere om Ravheksen – Mørkets mærke, få en bog signeret og teste din viden i den store børnebogsquiz.
For Anja handler litteratur ikke kun om at læse en god historie – men også om at turde drømme, undre sig og skabe sine egne verdener.
Følg Anja:
Facebook: Forfatter Anja Nalholm Nielsen
Instagram: @ord_i_kaffen
www.forlagetnordstjernen.dk
LæsestunderLæsestunderBogsignering og børnebogsquiz: Mød forfatteren Anja Nalholm NielsenBogsignering og børnebogsquiz: Mød forfatteren Anja Nalholm Nielsen