Christian Schmidt-Rasmussen
Christian Schmidt-Rasmussen (F. 1963). Billedkunstner og forfatter. Bosat i København. Han har udstillet livligt i ind- og udland siden slutfirserne og er blandt andet repræsenteret på Statens Museum for Kunst. Hans arbejde har for det meste trukket på hans eget liv og de steder, han færdes. Senest har han færdiggjort en permanent udsmykning til den kommende metrostation på Mozartsplads i Sydhavnen. Lever på ruinerne af en glorværdig fremtid er hans første bog, som ikke er blevet til som en del af en kunstudstilling.