Eva Botofte
Forfatter Eva Botofte Eva Botofte er skønlitterær forfatter og digter. Hun er cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog fra Århus Universitet, KU samt Freie Universität i Berlin. I længere perioder har Eva opholdt sig i bl.a. Berlin og
Forfatter Eva Botofte
Eva Botofte er skønlitterær forfatter og digter. Hun er cand.mag. i kunsthistorie, litteraturvidenskab og sprog fra Århus Universitet, KU samt Freie Universität i Berlin. I længere perioder har Eva opholdt sig i bl.a. Berlin og Rom. Hun har skrevet en del digtsamlinger, her et lille udpluk: Fraværelser (2018), Hotel Hypnotika (2020) og Redelighed (2023). Eva har også skrevet novellesamlingerne Permafrost – fortællinger fra et yderpunkt (2019), Det, som mangler (2023) og i 2022 udkom hun med romanen Mørkt lyser natten. Hun har desuden oversat litteratur fra især tysk (i 2019 præmieret af Statens Kunstfond som årets bedste danske oversættelse) samt skrevet faglitteratur og katalogtekster. Som fotograf står Eva bag den håndtrykte kunstnerbog Hotel Insomnia (2018).
På Forlaget Heimdal er Eva Botofte udkommet med to romaner.
Skyggevækst er en intens fortælling om krig, kunst og kærlighed, der knytter fortid og nutid sammen i et psykologisk puslespil. Hemmeligheder, som begyndte under Anden Verdenskrigs sidste, brændende dage i Berlin, nægter at lade sig skjule, og skæbnetråde væves sammen gennem kunstværker, som mange tror, er tabt for evigt.
'Sidste sommer i Luna Park' er en spændingsroman om forelskelse, kontroltab og manipulation.
Forlaget HeimdalForlaget HeimdalEva Botofte signerer Sidste sommer i Luna ParkEva Botofte signerer Sidste sommer i Luna Park