Ewa Bylinska
Mød Ewa Bylinska, tidligere konsul for Polen i Danmark, medforfatter til “Kronisk rejsefeber” og medlem af De Berejstes Klub, på standen for Rejser & Eventyr på ESYD-028 lørdag og søndag.
Ewa signerer bøger fra den prisbelønnede og anmelderroste bogserie “Kronisk rejsefeber – Fortællinger fra De Berejstes Klub” og udveksler også gerne rejsetips.
Ewa Bylinska, født i 1953, blev optaget som medlem af De Berejstes Klub i 2001. Hun er polsk, men har boet i Danmark siden 1982. Hun er uddannet jurist, men har også beskæftiget sig med at tolke, oversætte og at skrive og være guide i Polen. Og hun har indtil videre udgivet to rejsebøger på polsk. Ewas rejseliv begyndte lidt sent, for da hun var ung, var Polen et lukket land, og de eneste uproblematiske rejsemål var dengang til de andre kommunistiske lande i Øst- og Centraleuropa. At rejse og opleve verdens kulturer, naturen og at beherske det fjerne og ukendte har dog altid ligget Ewas hjerte nært. Hendes favoritrejsemål er nu de gamle sovjetiske delrepublikker. Som hun selv forklarer om rejseriet: “Jo mere vi suger til os, desto større vil vores tolerance være. Jo flere fremmede kulturer vi lærer at kende, desto lettere vil det være for os at forstå os selv. Jo mindre vi nærer følelser af fremmedhad, desto stærkere og varmere vil verden acceptere og modtage os.”