Hannah Grant
Hannah Grant er udlært kok fra den hedengangne Michelinstjerne restaurant Tyvenkokkenhanskoneoghendeselsker, og kastede sig efter endt læretid ud i et kulinariske eventyr, hvor hun blandt andet arbejdede på Melsted Badehotel, ”The Fat Duck” i England (den gang nr. 2 på verdensranglisten), en kiteboarding ekspeditionsbåd, der sejlede jorden rundt de mest øde steder med professionelle surfere og kiteboardere, Restaurant Noma, Aarstiderne og endte på Bjarne Riis tidligere cykelhold Team Saxobank/Tinkoff i fem år. Hannah udgav sin første kogebog, The Grand Tour Cookbook, om mad til atleter og vandt en Emmy for programmet Eat. Race. Win., der var baseret på bogen. Hannah har senere udgivet The Cake Cook Book og hun er desuden fast kok i Go’ morgen Danmark på TV 2.