Jacob Skyggebjerg

Genre

Skønlitteratur

overskrift

Navn: Jacob Skyggebjerg
Fødselsdato: 1985, Horsens
Uddannelse: Journalisthøjskolen i Aarhus, Vestjyllands Højskole.
Nomineringer: Indstillet til DR Romanprisen 2016. Shortlistet til Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris 2014.

Jacob Skyggebjerg er født på hospitalet i Horsens og vokset op på en mark mellem landsbyerne Haurum, Bøgballe og Krollerup. Han beskriver i sin autofiktive romandebut Vor tids helt fra 2013 sig selv som et produkt: Et barn af finanskrisen og treholdsskiftet og ungdomsoprøret og Vietnamkrigen og hungersnøden i Afrika. Af sin fars opvækst i et fugtigt baghus på Sønderbro i Horsens og så videre. Romanen blev taget godt imod i pressen, fem stjerner i stort set samtlige dagblade, og nomineret til Bodil og Jørgen Munch-Christensens Debutantpris samme år.

I 2015 fulgte samtidssatiren om det til apati forkælede og komfortable danske folk, Hvad mener du med vi, nomineret til DR Romanprisen 2016. I 2017 udkom hans tredje roman, Jalousi, som har høstet særdeles mange stjerner, og blandt andet har fået Berlingskes Søren Kassebeer til at kalde Skyggebjerg “en af de mest intenst velskrivende prosaister, vi har lige nu.”

I 2018 udkom Jacob Skyggebjergs fjerde roman Hjælp – Vidnesbyrd fra den danske retsstat, ET JUSTITSMORD, en barsk og ærlig fortælling om, hvordan forfatteren i perioden 2008-2013 afsonede en behandlingsdom i det psykiatriske systemSamme år udkom forfatteren med pamfletten Vi ses på Mars når klimaet går amok og lokummet eksploderer, der præsenterer et udvalg af politiske skrifter, Skyggebjerg har haft trykt i diverse medier siden forfatterdebuten.

I 2020 udkom Jacob Skyggebjergs sjette roman Der går min klasselærer, som har høstet glimrende anmeldelser i Berlingske, Politiken og Kristeligt Dagblad for bl.a. sin levende beskrivelse af start-00’ernes tidsånd i provinsen.

I 2023 udkom romanen Bestrålet – en rejseroman om den tyske udfasning af atomkraftværkerne.

Log på
Opret bruger

Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder. Du kan også nemt dele favoritter og program på sociale medier, i en email eller med et link.

Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program

Har du glemt din adgangskode, kan du sætte den her igen

Udfyld formularen herunder for at oprette din bruger. Kontaktoplysningerne bruges kun, hvis vi har brug for at komme i kontakt med dig. De bliver ikke vist på din UdstillerSide eller andre steder.