Jakob Sorgenfri Kjær

Jakob Sorgenfri Kjær (f. 1981) udgav i foråret ’KIG OP’, der er blevet taget imod med begejstring af anmeldere, fagfolk og læsere. Hans debutbog handler om, hvordan skærmene og det digitale parallelliv har påvirket vores sind, vores relationer, familieliv og samfund. Han har dækket digitalisering og teknologiens effekter, siden han begyndte på Dagbladet Politiken i 2006. I 2020 blev han den første modtager af den digitale frihedspris, Libre-Prisen, for kontinuerlige afsløringer af statens negligering af borgernes persondata og privatliv. I 2023 blev han hædret med Hørup-prisen for sin over 60 artikler lange serie om Danmarks digitale underklasse. Han blev uddannet journalist fra SDU i 2008.