Jens Thejsen
Jens Thejsen er forfatter til en række naturbøger og har gennem mange års arbejde som konsulent, underviser og formidler opbygget en stor viden om træer og deres betydning for naturen. I sin nye, rigt illustrerede bog giver han træerne en stemme og i
Jens Thejsen er forfatter til en række naturbøger og har gennem mange års arbejde som konsulent, underviser og formidler opbygget en stor viden om træer og deres betydning for naturen.
I sin nye, rigt illustrerede bog giver han træerne en stemme og inviterer læseren tættere på deres fascinerende liv. Fra den spæde spire til det gamle og døende træ fortæller han om de biologiske processer, der foregår gennem et træs liv, og om det tætte samspil mellem træer og de mange andre levende organismer, der er afhængige af dem.
Jens Thejsen går tæt på blade, bark, rødder og ved og viser, hvilken betydning de enkelte dele har for både træet selv og det liv, der omgiver det. Samtidig ser han på, hvordan vi kan skabe bedre vilkår for biodiversiteten i Danmark ved at lade os inspirere af naturparker i blandt andet Sverige, Polen, Østrig og Transsylvanien.
Et centralt budskab i bogen er, at det ikke alene handler om at plante flere træer. Vi skal også blive bedre til at passe på de træer, der allerede findes – og give plads til den vilde natur med gamle, skæve, hullede og mosbegroede træer.
En levende og tankevækkende bog til alle, der vil forstå træerne bedre og få øje på det rige liv, der findes omkring dem.Koustrup og Co.Koustrup og Co.Jens Thejsen signerer Vilde TræerJens Thejsen signerer Vilde Træer