Kristina Stoltz

Kristina Stoltz (f. 1975, Frederiksberg) har udgivet digte, noveller, børnebøger og romaner, som hun har modtaget flere priser og legater for.

Et fællestræk for Kristina Stoltz’ værker er en særlig sprogtone og åbenhed for verden og sprogets muligheder. Hun bevæger sig frit mellem genrer, og karakteristisk for forfatterskabet er, at hun med hver udgivelse går ad nye litterære veje.

Hun debuterede i 2000 med digtsamlingen Seriemordere og andre selvlysende blomsterkranse. Hendes første roman var Turisthotellet (2006), der blev fulgt op af Æsel i 2011. Om denne skrev Politiken:

“Kristina Stoltz har begÃ¥et et overbevisende og velgørende ambitiøst værk, der formÃ¥r bÃ¥de at tilfredsstille litterære, sproglige og psykologiske krav og troværdigt beskrive et eksotisk og svært emne … Kristina Stoltz er en forfatter, vi skal regne med”.

Siden Æsel har Kristina Stoltz udgivet flere romaner, herunder skilsmisseromanen Som om (2016), der blev nomineret til DR Romanprisen, og Cahun (2019), som sikrede hende en nominering til Montanas Litteraturpris. I 2020 udkom Paradis først, som modtog fem stjerner i Kristeligt Dagblad sammen med ordene:

Paradis først er pÃ¥ samme tid et anderledes Amerika-portræt og en inciterende rejse i den menneskelige bevidsthed … Stærkt, som en dansk forfatter fornyer road-romangenren, gÃ¥r ind i den og gør den til sin egen. For dette mod til at være alsidig og eksperimenterende, altid at være pÃ¥ vej, skal man læse Kristina Stoltz.”

I 2022 udkom For evigt (2022), en vidtforgrenet samtidsroman om tre generationer af kvinder og deres relation.

For sit virke som forfatter modtog Kristina Stoltz i 2019 Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat.

Digtsuiten FRA BLODET udkom i juni 2024 og er et fælles kvindeligt urskrig om omsorg, lyst og vrede.

I september 2025 udkom Vild, en roman om en ung piges skelsættende møde med spejlene, dansen, fotografierne. Bogen er en selvstændig opfølger til Paradis først fra 2020.

 

Genre

Aktiviteter med Kristina Stoltz

Varighedstyper:
Avanceret søgning
Log på
Opret bruger

Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder. Du kan også nemt dele favoritter og program på sociale medier, i en email eller med et link.

Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program

Har du glemt din adgangskode, kan du sætte den her igen

Udfyld formularen herunder for at oprette din bruger.

OBS! Fornavn og efternavn må ikke være det samme! Så kan din bruger ikke oprettes. De bliver ikke vist på din UdstillerSide eller andre steder. Vi bruger kun dit fornavn og efternavn til at sikre mod spam-robotter.