Line Lybecker
Line Lybecker (f. 1987) debuterede i 2016 med Mere end veninder, og siden har hun udgivet yderligere tre ungdomsbøger. I november 2023 udkom hendes første voksenroman, Døden kalder, der er første bind af fantasyserien Ulveblod. Ulveblod er en atypisk fantasyserie om etik, død og kærlighed og foregår i Ballerup lidt uden for København hvor Lybecker selv har boet det meste af sit liv.
Allerede som barn drømte hun om at blive forfatter, og som sekstenårig startede hun sammen med bl.a. Nicole Boyle Rødtnes og Salina Larsen foreningen Håbefulde Unge Forfattere. Siden har hun erhvervet sig en kandidatgrad i dansk og specialiseret sig i paranormal romance og fantasy.
Du kan møde Line Lybecker på Ulven og Uglens stand og læse mere om hende og Ulveblod-serien på www.LineLybecker.dk og følge hende på Instagram @LineLybecker.
Ulven og UglenUlven og UglenUdgivelsesreception for En ny flokUdgivelsesreception for En ny flok