Maria K.Z. Del
Maria Kafaei Zandeh Del blev som barn sammen med sin familie taget til fange og fængslet af det iranske styre. En barndom, der begyndte i Evin-fængslet, lagde grunden til Marias store interesse for politik og menneskerettigheder. Maria har en kandidatgrad i mellemøstlige sprog og samfund fra Københavns Universitet. Hun er aktivist, især med fokus pÃ¥ kvinders og unges rettigheder i Mellemøsten. Gennem sin aktivisme for bevægelsen “Kvinde, Liv, Frihed” har Maria skabt debat og rettet opmærksomheden mod henrettelserne i Iran. Hun startede kampagnen “Politiske Sponsorer”, som fik mange politikere til at engagere sig som sponsorer for iranske fanger. Kampagnen er nu en del af Amnesty International Danmark. Derudover er Maria stifter og formand for foreningen SASH – Solidarity Acts Spark Hope, som blandt andet kæmper for anerkendelsen af begrebet kønsapartheid, der refererer til systematisk diskrimination af kvinder og kønsgrupper. Hun har ogsÃ¥ fungeret som brobygger for mange aktivister bÃ¥de i og uden for Danmark.
Mød Maria i samtale med Navid Molaaghaei og Mille Rode fra Dansk PEN til en samtale om fængelseslitteratur som genre. Det er fredag kl. 13.34 på Ny Scene.