Mette Finderup
Mette Finderup debuterede som forfatter i 2005 og har siden udgivet en lang række kendte og elskede børnebøger. Hun står bl.a. bag børnehavehittet Lasse-Leif, fantasyserien A.S.P.E.og den interaktive gyserserie Lav din egen gyser. Senest har hun udgi
Mette Finderup debuterede som forfatter i 2005 og har siden udgivet en lang række kendte og elskede børnebøger. Hun står bl.a. bag børnehavehittet Lasse-Leif, fantasyserien A.S.P.E.og den interaktive gyserserie Lav din egen gyser.
Senest har hun udgivet bøgerne om HundeBanden, en humoristisk og letlæst bogserie baseret på Ramasjangs populære tv-program af samme navn.
Mette er uddannet i litteraturhistorie ved Århus Universitet og voksede op i Hvornum ved Hobro. Mette Finderup siger selv, det fik stor indflydelse på hendes senere forfattervirksomhed, at hun ”voksede op et sted, hvor man som barn kun kunne gå til spejder eller besøge bogbussen.” Hun blev den type barn, der i mangel af bedre læste bag på cornflakes-pakken om morgenen, og hun har formentlig læst en klassiker som Ivanhoe omkring 50 gange. Inden Mette kastede sig ud i livet som forfatter, var hun en af initiativtagerne til magasinet ”Woman”. Herefter vendte hun ”hjem” til bøgerne og blev redaktør i bl.a. Gyldendals Børnebogklubber – før hun tog Det Store Spring som forfatter.
AlvildaAlvilda