Patrick Leis
Patrick Leis blev udruget en kold decembernat 1964 i Hvidovre, og efter en kort og mangelfuld skolegang ville skæbnen, at han kom til at leve af sin fantasi. Han blev professionel bodypainter, illustrator, tatovør og forfatter og skriver fortrinsvis
Patrick Leis blev udruget en kold decembernat 1964 i Hvidovre, og efter en kort og mangelfuld skolegang ville skæbnen, at han kom til at leve af sin fantasi. Han blev professionel bodypainter, illustrator, tatovør og forfatter og skriver fortrinsvis i genrerne horror og science fiction, men han har også fået udgivet tegneserier og bøger for børn og unge samt rejsebøgerne ”Kaninen i månen”, ”Den sorte bog om rå rejsetips – Indien” og ”Røverhistorier fra et rejseliv”, og han har bidraget til den prisbelønnede og anmelderroste rejsebogserie "Kronisk rejsefeber – Fortællinger fra De Berejstes Klub".
Til Bogforum er han aktuel med en kombineret selvbiografi og rejsebog, der bærer titlen "Rodløs – Røverhistorier fra et kreativt rejseliv" samt de tre bind i serien "Kronisk rejsefeber".
Langt størstedelen af sine honorarer bruger han i øvrigt på flybilletter og brændstof til motorcyklerne, og i 2011 blev han optaget som medlem af De Berejstes Klub.
Mød ham til bogsignering og få rejsetips og røverhistorier ad libitum, når han gæster standen for "Rejseeventyr og andre varme bøger" på C2-40 fredag.
Rejseeventyr og andre varme bøgerRejseeventyr og andre varme bøgerPatrick Leis signerer “Rodløs – Røverhistorier fra et kreativt rejseliv” og “Kronisk rejsefeber”Patrick Leis signerer “Rodløs – Røverhistorier fra et kreativt rejseliv” og “Kronisk rejsefeber”