Pernille L. Stenby

Genrer
Pernille L. Stenby (f. 1991) debuterede i 2018 med Inkarnation der er første bind i den dystopiske fantasyserie Mestenes. I 2019 udkom andet bind, Under huden, og i 2021 udkom Et manipuleret liv der er en selvstændig spinoff i samme univers.
Stenbys kreativitet rækker langt ud over det skrevne ord. Hun har også udgivet tegneserier, men arbejder primært som konservator med speciale i fugle. Under sin uddannelse på Det Kongelige Danske Kunstakademi har hun erhvervet en solid forståelse af evolution og materialenedbrydning som hun også bruger i sit forfatterskab. Stenbys værker blander LGBTQ+, horror og psykologiske elementer og udvider fantasygenrens grænser.
Du kan møde Pernille L. Stenby på Ulven og Uglens stand og følge hende på Instagram @Pernille.L.Stenby.