Wenche Thinnesen Vogtmann
Wenche Thinnesen Vogtmann (f. 1972) bliver som forfatter inspireret af de mennesker, hun er omgivet af, og bruger de oplevelser og bekendtskaber, hun mødes af i sin skriveproces. Ideen til hendes seneste bog ’Os, når vi er sammen’ (BoD 2024), som er en erotisk novellesamling til unge om unge, blev da også kickstartet af hendes forfatterelever på Vejle Musik- og Kulturskole. De bidrog afgørende til bogen med deres ærlige fortællinger om alt det, der er på spil, når man er et ungt menneske, der er i gang med at finde fodfæste i en kompliceret verden.