Aarhus Universitetsforlag

Aarhus Universitetsforlag er Danmarks største universitetsforlag og et videnshus i stadig udvikling. Vi formidler forskningsbaseret viden til såvel den almene offentlighed som til forskningsmiljøer verden over. Vi publicerer bøger på tryk og digitalt, og forlaget er medejer af produktionsselskabet Videnslyd, der formidler videnskab i form af podcasts og lydbøger. En vigtig partner er Folkeuniversitetet, der hvert år afholder flere end 4.000 forelæsninger, videns- og festivalarrangementer i et tæt samarbejde med universiteterne og landets forskere med henblik på at gøre forskningens teorier, metoder og resultater tilgængelige for et bredt publikum.