
Aksel Forlag – Rie Skovgaard
Stand
Find os på ARTIST ALLEY - stand N-010R
Rie Skovgaard debuterede den 30. oktober 2025 som romanforfatter med Alt det imellem og vi håber at læserne tager godt imod den. Derudover har hun i mange år illustreret og skrevet et utal af børnebøger. Rie er medlem af Dansk Forfatterforening og Tegnerforbundet af 1919. Hun står desuden bag den årlige Egedal Bogfest der afholdes første lørdag i oktober.
På standen finder du et stort udvalg af unikke postkort, Limited edition print og original kunst med udspring i tankerne omkring Alt det imellem. Der vil også være mulighed for at købe et signeret eksemplar af Alt det imellem og få en god snak om tankerne bag. Desuden vil du kunne finde mindre udvalg af børnebilledbøger til en god gavepris.
Alt det imellem er fortællingen om en kvinde. Vi møder Maja i gymnasiet i 1990 og følger hende op gennem livet. Nedslag gennem fire årtier giver os et helt særligt indblik i hendes inderste følelser - hvorfor hun reagerer eller ikke reagerer, som hun gør, på det livet byder hende. Og hvordan hævn nogen gange er en måde at tage magten tilbage og kræve retfærdighed.Du er velkommen til at følge Rie på Instagram: @rieskovgaard
Vil du være helt sikker på at få en SPECIAL EDITION udgave af romanen så skriv til kontakt@forlaget-aksel.dk med oplysning om dit fulde navn, telefonnummer og hvilken dag, samt ca. tidspunkt, du kigger forbi standen.Find os på ARTIST ALLEY - stand N-010R



