
Alfons Åberg
Stand
Alfons er en helt almindelig dreng, som bor sammen med sin far i en forstad – et sted i verden. Stor er han ikke, heller ikke særlig stærk, og slås vil han helst ikke. Han er glad og fræk, men kan også blive vred, jaloux og bange for spøgelser. Alle børn kan genkende sig selv i Alfons, og det er måske det, der har gjort ham så populær.
Bøgerne om Alfons Åberg blev skrevet og illustreret af Gunilla Bergström (1942-2021). Hun var en af de første børnebogsforfattere, som anvendte collageteknik i sine illustrationer. Gunilla gør dem mere virkelighedstro ved at indsætte dagligdags ting. Den første bog udkom i 1972, og siden da er det blevet til i alt 26 Alfons-klassikere.
På Alfons Åberg-standen finder du Alfons Åberg bøger – sammen med pegebøger til de allermindste, spil, puslespil samt andre sjove Alfons-produkter. Derudover har vi et kreabord, hvor børnene kan sætte sig ned og tage en pause, farvelægge, klippe og klistre og skabe deres egen collage.