
Danmark i Spil
Stand
Computerspil er ikke længere en niche. Det er kultur, fællesskaber og eksport.
Danske spil handler om danske fortællinger. Ligesom vi vælger bøger efter stemning, forfatter og univers, og gør vi det samme med spil. Danske spil er nemlig allerede overalt: de fortæller danske historier med samme fokus på sprog, stil og stemme som litteraturen gør, blot bundet sammen af et nyt format. Narrativ, art, lyd og design smelter sammen til verdener, man ikke bare læser, men er medskaber af.
Spil samler os på en ny måde. De skaber fællesskaber, både online og i sofaen, mellem generationer og på tværs af skærme. Spil er blevet en måde at lære på, et sprog, som forældre og børn deler, og en mulighed for at opleve fortællinger aktivt og indlevende.
Når spillene indtager Bogforum, sker der noget nyt: litteraturens hjemmebane møder spilmediets endeløse universer. På standen kan du dykke ned i de bøger, branchen selv har udgivet, se concept art, prøve spillene og møde nogle af de mest dygtige og innovative udviklere i dansk spilbranche, der fortæller om deres vej ind i branchen, og hvordan de laver de spil, vi allesammen elsker.




