
Eva Ehler - Himmelheltene
Stand
Eva Ehler – Himmelheltene
Jeg er forfatter og illustrator bag Himmelheltene, et kreativt univers, hvor eventyr og livsvisdom mødes.
Med en ny type børnebøger, malebøger og fortællinger bidrager jeg med redskaber, der styrker børn og deres voksne i personligt lederskab og følelsesmæssig mestring.
Himmelheltene åbner et rum for meningsfulde samtaler mellem børn og voksne gennem symboler, sprog og visuelle udtryk, der vækker fantasi, håb og handlekraft. Målet er at styrke den enkeltes bevidsthed om sin værenskraft og skaberkraft.
Mine fortællinger bygger bro mellem det magiske og det menneskelige, inspireret af både drømme, moderne bevidsthedsviden, psykologi og sjælens billedsprog.
På Bogforum
Mange kender allerede Sia og Den magiske sten – historien om at mestre sine følelser og blive tanketryllekunstner. På Bogforum kan du opleve en snigpremiere på efterfølgeren Sia og Den glemte elefant, der handler om at bryde tankelænker og genfinde sin indre frihed, styrke og glæde. Bogen udkommer officielt 1. december 2025, men kan allerede nu købes signeret på standen.
Du kan også opleve Mira og Mikkel – Jordens sang, nu udkommet i en smuk special edition. I denne fortælling bliver klimakrisen omsat til et eventyr om drageryttere, grønne shamaner og jordens vogtere - et eventyr, hvor børn kan finde både håb og handlekraft.
Se mere på evaehler.dk
Jeg deltager desuden på Forfatterforeningens scene lørdag den 8. november kl. 11.00–11.30 i samtalen “Sådan skriver du om globale kriser for børn og unge” med Anna Bridgwater som moderator.
Besøg mig på Artist Alley (Orange zone), Stand EN-020P1
Der vil være gratis udlevering af en tegning til at farvelægge, så længe lager haves.
I Himmelheltenes univers minder vi hinanden om, at vi er elsket, at vi er magiske, og at vi er mere end nok. Her bliver eventyr til redskaber for livsmestring, og hver historie en invitation til blive tanketryllekunstner.



