Gutkind
Gutkind Forlag er placeret i Læderstræde i den allerældste del af København. Vi er et moderne forlag, drevet med professionalisme, personlighed og publicistisk åbenhed.
Forlaget er grundlagt i januar 2020 med en ambition om at udgive kvalitetslitteratur inden for alle genrer: fra det sjældne og særligt opmærksomhedskrævende til det bredt underholdende.
Gutkind er ejet af den svenske forlagsgruppe Bonnier Books og fungerer som selvstændigt dansk forlag med fuld redaktionel frihed. Vi fokuserer på dansk og oversat skønlitteratur samt udgivelser til børn og unge. På sigt vil vi også udgive værker inden for andre områder.
Vi mener, at læsning og litteratur har skabende og forandrende betydning i samfundet og i menneskelivet. Det giver os et ansvar som udgivere: Vi ønsker at gøre forlagets udgivelser synlige og relevante for læserne, og vi vil bidrage til at styrke forfatternes mangfoldige stemmer i den offentlige samtale.