Legeakademiet

Find os på stand

B3-010
, B6-001

overskrift

Legeakademiet blev startet i 2005 af to danske mødre, Ann og Jane, der lige siden har lært danske forældre at tilbyde deres børn kvalitetslegetøj, der udvikler både krop og hjerne.

Legetanternes webshop går forrest med alt fra løbecykler, sansebolde og kæpheste til robotter, kuglebaner og mikroskoper. Vi tror på, at alle børn kan udvikle sig, og vi hjælper dig til at vælge legetøj, der støtter dit barn til det næste udviklingstrin gennem sjov og motiverende leg.

Vi formulerede for mange år siden Legetanternes 7 tips til en god, udfordrende barndom.

Dem kan du læse her:

  1. Børn skal slå sig – så de bløder, får buler og græder.Hvis vi pakker legepladser, børneværelser og børnemiljøer for meget ind, tager vi vigtig læring væk fra vores børn. Hver gang vores børn slår sig, registrerer de vigtig viden i kroppen. Viden, der med tiden bliver til erfaringer. Viden om deres begrænsninger og dermed også om deres næste udviklingstrin.
  2. Vi skal tæske vores børn i Ludo. Vores børn skal lære at håndtere nederlag. Mange studier viser, at dem, der kan finde ud af at rejse sig efter et nederlag, kommer længst i livet. Hvis vi altid lader vores børn vinde, får de i stedet deres første nederlag ude af hjemmet, hvor vi ikke kan guide dem i, hvordan man rejser sig igen.
  3. Vi skal lære vores børn at være selvhjulpne alt efter deres alders- og udviklingstrin. At binde snørebånd, at vente på tur, at smøre en mad, at lytte, at deltage i samtaler, at cykle, at vise omsorg. Hvis vores børn kan disse ting, får de en langt nemmere skolestart, hvor de kan koncentrere sig om alt det vigtige og ikke bliver sat bagerst i rækken i forhold til gruppen.
  4. Vi skal tage give vores børn passende forstyrrelser, som formuleret af filosoffen Humberto Maturana. Når vi skal stimulere vores børn sanse- og motorikmæssigt, er det en meget fin balancegang. Dit barn skal nemlig ikke have en udfordring, der er så hård, at han/hun mister modet. Til gengæld skal den være hård nok til, at der stadig er tale om en udfordring. Vores erfaring siger os, at børn kan mere end deres forældre tror de kan. Så længe dit barn får masser af kærlig støtte undervejs, kan du sagtens sætte barren højt.
  5. Snavs gør klog.Jo mere beskidt dit barn er, når dagen går på hæld, jo mere har det lært. Vær begejstret, når ungerne kommer hjem med maling i håret, mudder på tøjet og græspletter på knæene. Det er et særdeles synligt bevis på, at dit barn har udfordret sig selv i dag og lært noget nyt.
  6. Al læring starter med nysgerrighed.Vær glad for alle de “hv-spørgsmål”, dit barn bombarderer dig med, og til læringsmaterialer og legetøj til rådighed, der udfordrer dit barns nysgerrighed. Prøv at lade dit barns motivation for at finde ud af, hvorfor/hvordan/hvorhen/hvad på sin egen måde, og lad være med at rette. Spørg i stedet for.
  7. Sociale færdigheder er vigtigere end ABC og 123 inden skolestart.Vi sælger en hel masse skønne bøger og spil, der er velegnet til skoletræning i ABC og 123, og de er super gode at have med på turen, til at give nysgerrige børn, og til at øve ekstra derhjemme. Men selve evnen til at lære, til at være i et fællesskab, den er vigtigere. Sociale kompetencer læres ikke foran en skærm eller en bog, den tilegner vi mennesker os, når vi er sammen om aktiviteter udenfor såvel som indenfor.
Log på
Opret bruger

Få adgang til dine favoritter og dit program på alle dine enheder. Du kan også nemt dele favoritter og program på sociale medier, i en email eller med et link.

Login herunder for at vælge dine favoritter og lave dit eget program

Har du glemt din adgangskode, kan du sætte den her igen

Udfyld formularen herunder for at oprette din bruger. Kontaktoplysningerne bruges kun, hvis vi har brug for at komme i kontakt med dig. De bliver ikke vist på din UdstillerSide eller andre steder.