
TEGNER publishing
Stand
Med poesi er det vores ydmyge mål at bringe fornøjelse og forundring til vores læsere. Samtidig med at genoplive klassiske digtere og bringe nye på banen prøver vi omvendt at bringe nye læsere til poesien.
TEGNER publishing er et uafhængigt forlag. Under mærket CARRACK books startede vi op i 2018 hvor vi udgav to titler i – og om København. Vi er siden blevet til et rigtigt forlag og holder nu til i Portugal. Vi står selv for opsætning, redaktion og i de fleste tilfælde også egne udvalg fra originale digtsamlinger. Vores klassiske digtsamlinger udgives i tre serier på hvert sit sprog, henholdsvis dansk, engelsk og portugisisk: Kend en klassiker; Discover the Classics og Descobrir os Clássicos.
Udover poesi udgiver vi også andre klassiske værker under mærket CARRACK og nutidige værker som vi vurderer som relevante og/eller kommende klassikere. Også fotobøger, romaner, noveller og enkelte børnebøger kaster vi os ud i under mærkerne (imprints): STARBOARD - nutidige digtere og forfattere; BARCA BELLA - især børnebøger og IN VIA – nye og/eller spirende forfattere.
I år tager vi springet med deltagelse på Bogforum; kig forbi vores stand, sæt sejl og tag med på en tur - ”Sailing on words”!