Oluf Borbye PedersenOluf Borbye Pedersen • C1-010 Tranescene 2Mette MølbakMette Mølbak • C1-010 Tranescene 2GyldendalGyldendal • C1-010 Tranescene 2
Investér i dit helbred. Professorens vejviser til et sundt og rigt mikrobiom
Mette MølbakOluf Borbye PedersenAnette Harbech Olesen (moderator)
Oplev sundhedsforsker Oluf Borbye og madredaktør Mette Mølbak i samtale med ernæringsekspert Anette Harbech Olesen om deres aktuelle bog, Professorens vejviser til sundhed indefra. Bogen handler om, hvordan vi skaber et sundt mikrobiom, der kan holde os robuste hele livet. I bogen giver professor Oluf Borbye Pedersen klare svar på de spørgsmål, han oftest møder: Hvor stor en rolle spiller kosten? Hvad sker der, når vi lever af ultraforarbejdet mad? Og hvordan påvirker søvn, stress, motion og faste vores mikrobiom og risikoen for sygdomme som kræft, autoimmune lidelser og kronisk inflammation? Bogen giver en grundig introduktion til, hvordan mikrobiomet formes – fra graviditet og barndom til voksenliv – og hvordan miljøpåvirkninger som alkohol, rygning, PFAS og mikroplast kan forme vores indre biologi. Mette Mølbak guider læseren gennem en række hverdagsvenlige råd, der gør det nemt at styrke mikrobiomet i praksis, og hun bidrager med et udvalg af mikrobiomvenlige opskrifter fyldt med råvarer, der giver tarmbakterierne optimale betingelser. Hun forklarer, hvorfor ultraforarbejdet mad er skadeligt for mikrobiomet, og hvorfor det er vigtigt, at vi generobrer køkkenet og vælger rå, økologiske ingredienser. Bogen er en selvstændig opfølger til bestselleren Professorens grønne energigrød.
Signering efter samtalen på standen.
Stand