Christine Ivanov
Christine Ivanov vover, og tager os med på sin rejse gennem livet. Hun gør os klogere, og beriger os med indsigt, der sætter varige aftryk på indersiden af kroppen.
Gennem hovedperson, Stine, giver hun en stemme til verdens voldsramte kvinder, som et vidne om deres fælles historie.
Hun har gennem flere år skrevet, researchet, og grædende genoplevet livspassager, for at finde ud af, hvorfor en kvinde bliver i en voldelig relation.
Kvinden, hun skriver om, er sig selv.
Først adskillige år efter det endelige brud, har hun fundet modet til at stå offentligt frem og fortælle sin historie.
Som ung havde hun følt sig så alene med sine oplevelser. Og helt handlingslammet i de livsomstændigheder hun var fanget i.
Den dybe indsigt i voldens væsen som livet har skænket hende, ønsker hun skal komme samfundet til gode.
Retten-, til et frit liv, til at kunne stå ved sig selv, og, til at kunne udfolde sig som det menneske man er skabt til at være, kræver en vedvarende indsats – har hun erfaret. Ellers forsvinder friheden.
Selvom vejen til et ordentligt liv engang forekom hende uendelig lang og farefuld. Så lykkes det!
I dag lever hun frit og godt på solskinsøen.
”Engang havde jeg helt mistet håbet om, at der også fandtes et lykkeligt liv til mig. Men lige her på Bornholm findes det,” siger Christine Ivanov. Og er taknemmelig for at begge hendes voksne drenge ligeledes er et godt sted i livet.